Om mor 1946-54
Bitten sammen med storebror Preben foran Vinderød Kirke ved Frederiksværk. Måske
var Vinderød Kirke det første sted, hvor Preben var præst.
Klik på fotoet for at forstørre det
(klik her for det originale foto)
I 1947 fortsatte mor på Zahles skole i 1. mellem - mor var da 12½ år. Det er mor i midterste
række, nr. 4 fra højre.
I midten på nederste række er det Annette Otto Jensen - bedre kendt som
Cirkus Benneweis' sprechstallmeister Nelly Jane. Det er helt utroligt, som denne
klasse har holdt sammen lige fra den første genforening i 1968 og til i dag, hvor
klassen stadig mødes hvert/hvert andet år!
Her er et par scannede sider fra mors karakterbog - ugentlig vidnesbyrd - fra N. Zahles Seminarieskole.
Jeg tror, det er perioderne 7.-20. maj, 21.-27. maj samt 28. maj-10. juni 1949.
Initialerne K.B. øverst i kolonnerne "Ugen set af" er Karen
Bagge. Mor er flere gange noteret for at være uforberedt eller komme for sent!
Læg mærke til, at mormor nederst til højre underskriver
vidnesbyrdet med "Set med beklagelse! Inger Engsig-Karup". Læg også mærke til, at
storebror Preben i mormors fravær underskriver vidnesbyrdet for ugen 21.-27. maj.
Og så: Læg vel mærke til at det rapporteres, at mor "læser morskabsbog
i dansktimen", fy! Men DET kan ikke undre, og forresten er det ofte sådan, at de
store stjerner starter skidt i skolen. Og mor fik i hvert fald vist sit værd MANGE
gange siden hen...
Mor har osse fortalt mange historier fra Zahles; fx om når hun sammen med andre fra
klassen pjækkede fra morgensang - og når de gemte sig i skabene udenfor lokalet, for
derefter, når klassens piger vendte tilbage, at liste sig ind i klassen. Desværre var
der en gang, at nogen sladrede, en låge blev skubbet til side, og så sad mor der, sammenkrøbet
i skabet! Afsløret!
Her er et godt foto af mor med sin egen mor, Inger, og storesøster Ellinor
til højre. Fotoet taget i sommeren 1949. Der er dog
ingen dato bagpå, men mor kunne nu godt ligne en spirende teenager...
Mor fortalte engang, at der i hendes unge dage havde været en afstemning
om en fælles betegnelse for unge personer, ikke længere børn, men endnu ikke voksne
eller fyldt tyve. Jeg husker ikke listen med forslag, men vinderforslaget blev ... teenager!
Ja, mor var blevet teenager og havde fået øje på noget spændende ... drenge! En gang
ville hun lige studere en fyr lidt nærmere - udefra - og mor kravlede hen ad en stige,
der ragede ud, men pludselig faldt hun ned og måtte bringes på hospitalet og syes!
Min kusine Vibeke har fortalt, at hun som ung var frugtplukker på Kastrupgård i en periode.
For mor må foråret 1951 have betydet en mindre revolution. Året forinden havde hun købt
Maylands lille års-lommebog sikkert med tanke for øje på at skrive dagbog.
I løbet af efteråret gjorde hun et forsøg på at starte på notater, men allerede
dagen efter knækkede filmen. "Det bliver ikke til noget", skrev hun.
Alligevel købte hun lommebogen for næste år, 1951, og
denne gang lykkedes det hende at gøre daglige notater. Og godt det samme, for året
skulle byde på mange og store forandringer. I årene derefter sikrede Mor sig altid
lommebogen - faktisk selv det år, 2010, hvor hun døde...
Ugen, søndag d. 18. til lørdag d. 24. marts, bød på et par familiære nyheder. Det startede
med, at mor for søndagen skrev: "Ebba Susanne blev døbt. Festen forløb strålende.
Jeg vartede op, og havde nye sko og strømper på i dagens anledning".
Dagen efter kunne mor skrive: "Fysik kl. 17.15, G÷. Endelig!!! Jeg er realist. Aldrig
skal jeg i skole mere. Aldrig mere plages ..." (Jeg går ud fra, at mor med G÷ mente
karakteren "Godt minus").
Nogle dage senere skrev mor om helt anderledes alvorlige sager:
"Idag har Peter og Birte været her. Det var frygteligt. Idag var det
Birte, der var helt umedgørlig. "Mors livsmod er tabt", siger hun". (Jeg går ud fra,
at Birtes mor er Gurli, som var blevet skilt fra Johannes)
I lommebogen for samme uge har mor klistret en lille annonce ind - en familien
Worsaa i Hellerup søgte hushjælp. I dagbogen skrev mor: "Jeg har været ude hos Worsaa i
eftermiddag. Huset tiltalte mig, og jeg fik stillingen. Mit værelse er stort og
lyst, og jeg forelskede mig i det med det samme. Om aftenen var jeg ude hos Eika.
Vi havde det som sædvanligt meget hyggeligt, synes jeg".
Lige fyldt 16 år havde mor øje for alt det spændende, som USA stod for:
Hollywood-stjerner og hot musik. Men i det indre-missionske hjem var jazz og
den slags ikke velset.
Stakkels mor. Mor var vild med skuespillere, bl.a. Bjørn Watt-Boolsen, som det
mindsandten lykkedes hende at få et filmprogram med signeret foto fra! Sammen med
Eika fra hendes klasse turede hun rundt til biograferne og så tidens
populære film. Det var et par smarte sager de to damer, Eika og Bitten!
Og så bød foråret 1951 på Bittens første store forelskelse! Bitten og Eika
cyklede til Helsingør, hvor pigerne på Kronborg mødte et par soldater.
Turen blev gentaget flere gange, og inden længe havde Bitten forelsket sig i den ene
soldat, Poul. Forelskelsen fejede fuldstændigt benene væk under Bitten, men hun kom sig
over det, kom på højkant igen og vendte stærkt tilbage - man ville heller ikke vente
andet af Bitten.
I juli cyklede Bitten og Eika afsted på cykeltur.
De cyklede ned over Sjælland til Falster og Lolland og videre over Langeland til
Sønderjylland. Bitten havde i april meldt sig
ind i D.V.L. - Dansk Vandre Laug - så de to piger kunne bo på vandrehjem, hvor de kom
frem.
Eika fortalte i juni 2011, at da mor og Eika var startet fra København og var nået ned
til Køge, opdagede Eika, at hun manglede sit vandrelaugsbevis! De to piger returnerede,
dog kun for at erfare, at Eikas far havde fundet beviset og sendt det ekspres til
vandrehjemmet i Vordingborg!
På vej tilbage cyklede Bitten og Eika over Lillebæltsbroen - på fotoet kan man se broen i
baggrunden til højre. På turen havde Bitten og Eika fået selskab af et
par raske gutter.
Det scannede foto viser en side fra mors lommebog december 1951 med indklistrede
avis-reklamer. Det er herligt at se reklamen for Mød mig på Cassiopeia. Næppe
nogen anden dansk film fra den tid har fået et så stort eftermæle som denne! Filmen
må have fået premiere i 1951, for som der står i annoncen: 3. Maaned! Bemærk annoncen
til ventre: Pigebørn i Carlton. Elizabeth Taylor er med på skuespillerlisten - men først
som nr. 3!
Når min familie i tv så amerikanske film i tresserne og begyndelsen af
halvfjerdserne, var jeg altid imponeret over alle de filmstjerner, som mor kunne huske
fra sin ungdom; Richard Whitmark, Roy Rogers, Jerry Lewis, Audrey Hepburn - ja, selv
Ronald Regan! Men det var ikke så sært, for mor havde simpelthen set samtlige film,
der var kommet frem i halvtredserne og før! (sådan virker det i hvert fald)
Den gule reklame til højre er fra bagsiden af en biograf-billet. Læg mærke til
telefon-nummeret nederst: Byen 467! Er det ikke bare skønt? Jeg mindes en gammel
dansk film, hvor en af damerne i filmen skal ringe til en bekendt. Men da damen ringer
op til centralen og beder om nummer 114, bliver hun korrigeret af operatøren og
irriteret udbryder: "BYEN? Skal man nu sige BYEN 114?
At mor blev ansat som ung pige i huset hos Worsaa i Hellerup betød, at hun mere eller
mindre flyttede hjemmefra. En måned senere skrev Bitten om et besøg hjemme hos mormor
Inger på Vesterbrogade, at "nu er det navnlig rart at komme hjem til mor". Fru
Worsaa bemærkede dog, at Bitten var under sin mors tøffel. Tja, det kan vel ikke
undre henset til stakkels mors opvækst i et indre-missionsk hjem, hvor alle familiens
sønner var autoriteter på deres område.
Ind i mellem har mor noteret mindre "opgør"
med sin egen mor, fx. en torsdag, hvor de skændes. Om lørdagen tager mor
på Røde Mølle (omtales i bogen også som Moulin Rouge) og drikker sig fuld, og næste dag
skændes de så igen, denne gang over mors sene hjemkomst!
Mor besøgte ofte Anne fra spejderkorpset. Annes mor, fru Bredberg, ordnede og satte
Bittens frisure, og mor skrev, at hun rigtigt beundrede sin frisure i spejlet, når
hun var blevet permanentet. På fotoet kunne det godt se ud, som om Bitten lige har
fået sat hår.
Her er et godt foto af mor dateret 11. oktober 1952. Desværre er jeg ikke klar over,
hvor fotoet er taget, men bemærk de to kopper på bordet. I lommebogen skrev mor om
daglige besøg hos den ene eller anden, og hvor de drak en kop te - hyppigst var det
sammen med Eika, hvilket var hver/hver anden dag. I princippet kunne fotoet være taget
på mors værelse hos Worsaa, men mor stoppede hos Worsaa 30/6-52.
Mor blev så ansat på hos Trælastfirmaet Hindenburg fra 1/12-52 og 4 måneder frem.
Eika har fortalt, at mor startede et mindre strømpe-firma, idet mor anskaffede sig
bl.a. søm-maskere (et lille instrument med et vippehoved, som kunne reparere masker)
og reparerede masker i lange strømper. Nylon-strømper var lige dukket op på markedet, og
silke-strømper var på det tidspunkt billigere end nylon-strømper.
Da mor købte Maylands lommekalender 1953, skrev hun sine initialer på første side:
"J E-K"! Bogstaverne E-K er klart nok - Engsig-Karup - men J'et ligner et J, ikke et B for
Birgit. Det må altså have været i 1953, måske allerede 1952, at mor i oprør
besluttede at skifte navn: Smide Birgit væk og derefter hedde ... Jeanne!
Der var ingen tvivl om, at Jeanne efterhånden havde udviklet sig til
en ung dame, som mange mænd havde fået øje på. Mor gik ud med en del kavallerer, men ganske som med så mange andre unge kvinder dengang måtte kavallererne vente et godt stykke
tid med nærmere bekendtskab. Det var aldrig gået i dag...
I februar 1953 fik mor lovning på et job som kontorassistent ved Forsvarets
Krigsmateriel Forvaltning, FKF. I marts startede hun på et maskinskrivningskursus,
og samme måned skulle hun som led i ansættelsen til Tuberkulose-undersøgelse.
I venteværelset faldt hun i snak med en ung fenrik, fenrik Madsen...
D. 15. april begyndte Jeanne så hos FKF. Her var der omkring 70 ansatte, hvoraf
størstedelen var kvinder (52 mod 18 mænd). FKF blev snart omdøbt til Beholdningsafdelingen,
BHA. En uge efter starten noterede mor i
sin dagbog, at: "Madsen hedder Kai til fornavn". Dagen efter står der: "Jeg fik at
vide, at Kai lige har slået op med sin pige og at hun er "skrap".
Jeg ved ikke hvem mors to kolleger til højre er, udover at jeg tror, at fenrikken i
midten er Leif Fischer. Måske er det far, der tog fotoet, for fotoet sidder
i fars album.
Efter tiden hos Worsaa flyttede Jeanne hjem til sin mor på Vesterbrogade, og her
boede hun frem til februar 1955. For årene 1954 og 1955 gjorde hun kun
periodiske dagbogsnotater. Fra starten af 1954 tilbragte mor og far mere og mere tid sammen.
Stedet for deres forlovelse blev Lorry på Pile Allé på Frederiksberg, og selve
forlovelsen fandt sted d. 7. i 7. kl. 7 minutter i halv 7! Det er
faktisk far, der har gjort notat om det, for, som han skrev i sine erindringer,
mor vidste, hvor svært det kunne være for mænd at huske mærkedage, med mindre noget
særligt gjorde sig gældende.
Men at mor blev forlovet med far blev ikke godt modtaget blandt mors brødre. Far var
jo "kun" fenrik, dvs. special-officer; han var ikke linie-officer som fx Johannes
og Thorkild. Deres misbilligelse affødte en del trods i mor - hvem Jeanne
skulle forloves og giftes med, skulle hun nok SELV bestemme!
Rev. 3 Jan 2021