Om far 1947-54

Ferie i Grindsted, sommer 1947

Sammen med Tage Daggaard tog far på sommerferie i både 1946 og 1947 til Tages onkel Martinus Nielsen, som ejede 2 gårde ved Morsbøl ved Grindsted. Her fik far prøvet at pløje såvel med hest som med traktor. Det var ikke let, skrev han i sine erindringer, eftersom pløjfuger skal være lige!




Familien samlet, Ravnsbjerg, Slangerup 1947

Dette foto er taget omkring 1947; muligvis 1946. En stor del af familien er samlet på besøg hos Karl Kristian Enevoldsen og dennes datter, Ella. Bagest fra venstre er det Ella Enevoldsen (i døren), Karen Agnete Enevoldsen, Alfred Madsen, Karl Enevoldsen, Elizabeth Overman (gift m. William Madsen) samt fars faster Betty yderst til højre. I næste række fra venstre er det William Madsen, Birthe & Knud Heidemann. I næste række er det Osvald Madsen og dennes søster, Jenny Lovise. Derefter Ingeborg, Ellen Maria Madsen (Eia), samt Betty-Lies Madsen. Knælende er det Britta Madsen samt sandsynligvis Ella og Karen Agnetes søster, Britta. De 4 hollændere (6 med William og Elizabeth) er altså med på dette foto; Britta, Alfred, Betty-Lies samt Eia.

Gården på Ravnsbjerg bestod af to huse, hvoraf det ene var selve boligen. I det tilstødende hus havde familien Enevoldsen etableret chokolade-fabrik - nogen siger, at der var bolche-kogeri. Det kan godt passe, for Karl Enevoldsen stod noteret som sukkervarefabrikant.

Alfred Osvald, Ingeborg og Kai, Ravnsbjerg, 1947

Osvald, Ingeborg og Kai på Ravnsbjerg i Slangerup ca. 1947 (måske 1946) - samme dag som ovenfor. Dette foto må være et af de sidste, som er taget af såvel Ingeborg som Osvald. Grundet familiens økonomi havde Ingeborg taget job i et firma. Far skrev: "Nogle år tidligere, medens faderen lå på hospitalet, havde moderen fortalt Kai, at hun som ung var blevet spået, at hun ville dø af en sygdom i brystet. Da Danmark blev besat, arbejdede moderen (faderen havde invaliderente) på en fabrik/firma, der forhandlede plantegifte til landbruget. Moderens arbejde bestod primært i afvejning af et pulver i en pose. Da arbejderbeskyttelse dengang var et relativt ukendt område, har støvet fra plantegiften antagelig været årsag til den lungebetændelse, der fik spådommen til at gå i en for familien så sørgelig opfyldelse". Ingeborg døde d. 15/8 - Kai vågnede kl. 1.20 om natten derhjemme og fik senere at vide, at Ingeborg var død på dette tidspunkt.

Midt i januar 1948 blev Kais far indlagt på Bispebjerg. Efter 16 år med dårligt hjerte havde han tabt livsmodet. Kai besøgte sin far d. 23. januar. Her vågnede Osvald kortvarigt og genkendte Kai. Men næste morgen fik Kai besked om, at Osvald var afgået ved døden om natten d. 24. januar. Stakkels far. Efter at have boet hos sin faster Betty i Ny Toldbodgade, flyttede han i april tilbage til Havebo. Her kunne han blive boende noget tid.

En stor del af sin fritid i 1947-48 tilbragte Kai med, som han skrev, "afvæbning" af modstandsbevægelsen, hvis medlemmer lå inde med mange våben derhjemme. Far cyklede rundt til medlemmerne og indsamlede geværer og andre våben. Som tak for hjælpen fik han en tysk Folkstorm 7,62 mm maskinpistol. Den blev savet over på langs og skruet fast på en plade til undervisningsformål. Han afleverede den til Hjemmeværnet i 1988. Jeg legede med den som barn i tresserne. Orv, hvor var det spændende - det var bare Pokkers med den plade, så man ikke kunne lege "rigtigt" med den! Faktisk ligner det den MP, han står med på fotoet midt på siden Far 1943-46. I det hele taget endte far op med en stor samling våben og ammunition - meget var oversavet, men noget var stadig fuldt funktionelt. Mor afleverede det sidste til Politiet omkring 2001, inden hun flyttede til Slangerup.

Far var igang med sit svendestykke, som han blev færdig med d. 20/6. Nu var han udlært bøssemager. Far håbede at kunne åbne sin egen forretning, men det krævede en stor kapital. I sine erindringer skrev han: "Kai fortsatte med at arbejde på Købmagergade. Lønnen som ungsvend var 2,25 kr/timen, og med en 48 timers arbejdsuge blev det til 108 kr. Faktisk havde Kai ikke lyst til at fortsætte som svend på et værksted, men da han skulle påregne en startkapital på ca 50.000 kr samt klare de første 2 år på underskud, var der ikke mulighed for at starte sin egen virksomhed. Efter forældrene havde han arvet en formue på kr. 800, og det beløb kunne han ikke komme langt med".

Hold maj 1949, Høvelte Kaserne, 1949

Onsdag d. 11 maj 1949 stillede far på Høvelte Kaserne til aftjening af værnepligt. Far skrev, at der var 13 på hans hold, og som senere skulle overføres til Hærens tekniske Korps (H.t.K.).

Om forholdene som rekrut skrev far: "Soldaterlønnen var 1,50 kr/dag samt kost og logi. Som noget nyt skulle de selv sørge for at det udleverede undertøj og skjorter blev vasket. Til vask af tøj fik de yderligere 35 øre, således at lønnen kom op på 1,85 kr/dag.
I Høveltelejren lå der på det tidspunkt 2 krigsstærke bataljoner hver på godt 900 mand. Det siger sig selv, at kostforplejningen ikke kunne bespise så mange mand på een gang. Derfor skete det også i 3 hold, med et interval på ca ½ time.
For Kai og hans kammeraters vedkommende betød det opkald kl. 0415, spisning kl. 0500 og appel kl. 0600. Herefter begyndte den daglige tjeneste, der sluttede kl. 16. Kai tabte 8 kg i løbet af de første 3 uger. Så han kom i en rimelig fysisk form. Hans største problem var plankeværket på feltbanen som han aldrig kom over. Det generede ham, når han tænkte på den hæk, han engang havde forceret". (på flugt fra en Schalburg-mand i juni 1943 havde far forceret en 2 m høj hæk. Bagefter kunne han ikke forstå, hvordan i al verden han var kommet over den...)

Feltøvelse, 1950-51

I sine erindringer skrev far: "Efter 2 måneders grunduddannelse blev H.t.K.'erne flyttet til den gamle Høvelte lejr. Nu begyndte de tjeneste på værkstederne. Hver mand skulle lave 5 prøvearbejder, der skulle indsendes til H.t.K's skole for skolens udtalelse om elevens egnethed til gennemgang af Reservehåndværkerskolens yngste klasse (korporal)".

At far var udlært bøssemager, kom ham til gavn, fx når en korporal eller anden dukkede op med geværer eller pistoler, som ikke umiddelbart kunne repareres. Far fandt hurtigt fejlen og løste problemet. Værkstedsarbejde var noget, der passede ham. Faktisk indrettede far værksted alle de steder, vi boede. Om det så var i den halve kælder i Bringehusene, garagen på Ryetvej eller redskabsskuret på Højeloft Vænge i Lille Værløse, så indrettede far et værksted med bord og skruestik. Dertil kom en hulens bunke gamle tænger, høvle, file og andet, hvorend han så havde skaffet det fra. Far reparerede jævnligt ting eller byggede nyt op fra bunden. I det hele taget var han utroligt kreativ, hvilket først langsomt gik op for mig efter hans død.

I marts 1950 bestod far eksamen som reservehåndværker som nr. 3 af 48. Han skiftede tjenestested til Skydeskolen for Håndvåben på Christianshavn. Da der ikke var nogen kostforplejning her, fik far kosttilskud på 4 kr om dagen, så han kom op på hele 7 kr om dagen i løn! Hidtil havde faster Betty været behjælpelig med mad, men da hun desværre lå på hospitalet nu, måtte far selv igang med madlavningen. D. 1. maj udnævntes han til reservehåndværker II, hvilket ligestilledes med korporal. Hver lørdag deltog han sammen med andet personel i 200 m skydetræning med gevær. Far klarede sig fint og blev medlem af Livjægerskydeskelskabet af 1814. Han erhvervede skydemærker i bronce, sølv og guld, og fik på 15 m indendørsskydning en vandrepokal. Den måtte returneres næste år, da han rykkede fra B- op i A-klassen.

Far overvejede, om han skulle søge optagelse på ældste klasse og blive ligestillet med oversergent. Da han imidlertid ikke kunne klare sig for en løn af 4 kr om dagen, og ikke ønskede at bede familien om hjælp, besluttede han at afslutte de 18 måneders værnepligt. I stedet søgte han job som centralmekaniker hos Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab - KTAS og skulle starte d. 1. november. Far skrev: "Den dag holdet blev hjemsendt, fik alle et tilbud om tjeneste som felthåndværker (ligestillet med officiant) såfremt den pågældende blev fundet egnet efter en prøvetid på 1 år. Lønnen som felthåndværker på prøve ville være 566 kr om måneden. Det var næsten det samme som ved KTAS. Han havde også set, at en krig (Koreakrigen) kunne medføre forhøjet beredskab, hvilket igen betød, at en højere grad var det samme som højere løn. Han besluttede så at give Hæren 5 år, hvis de ellers ville have ham. Kai havde ikke været mange dage ved KTAS før han opdagede, at det arbejde var alt for trivielt og ensformigt for ham. Det var derfor en lettelse og stor glæde, at han modtog et brev med besked om umiddelbart efter nytår (1951) at stille på Amager Boulevard 8-10 for videreuddannelse ved H.t.K."

Aarhus, sommer 1951

Far startede det kommende års videreuddannelse hos Sjællandske Tøjhus, hvor han primært skulle kalibrere kanonrør i en hangar ude ved Dragør. Kanonerne var modtaget på det amerikanske våbenhjælpsprogram. I marts døde faster Betty. Far ville derfor være nødt til at forlade lejligheden i Ny Toldbodgade, når skiftet ville være overstået nogle måneder senere. Far fik så værelse hos en kammerat i Nansensgade 41 for 50 kr om måneden, inden han skulle begyndte 3 måneders tjeneste hos 3. feltartilleriregiment i Aarhus.

Jul hos familien Bengt i Aarhus, 1951

I juli rejste far til Aarhus med 2 store kufferter og blev modtaget af familien Bengt: sin sin farbror, Ivar, og dennes kone, Ella, samt deres søn, Erik (fars fætter).

Gennem den lokale avis fandt far snart et værelse i Molsgade 8 til 45 kr om måneden. Far fandt, at der var trist i Aarhus, da han ikke havde nogen kammerater endnu, men ved havnen var der et rejsende cirkus/tivoli. Her tilbragte far en del aftener primært i skydeteltet, hvor der var pengepræmier, så han faktisk tjente til aftenens underholdning!

Kai ved maskinkanon, Oksbøl, august 1951

I august blev far sendt 3 uger til Oksbøl, hvor han som skytsmekaniker skulle holde liv i 18 artillerikanoner. Det var gamle engelske 88 mm feltkanoner, som havde været med i 2. verdenskrig og derfor var godt slidte (det er ikke dem på fotoet). Far skulle bl.a. afhjælpe funktioneringsfejl, men da kanonerne var ret stabile, havde far god tid til at nyde naturen ude vest på og heden. Hver dag kl. 16 forestod der et større arbejde med justering af sigtemidlerne - et væsentligt job, da kanonerne gerne skulle ramme målet og ikke en nærliggende gård eller sommerhus!

Messeliv i Oksbøl, sommer 1951

I sine erindringer skrev far: "D. 1. oktober skete der en strukturændring af forsvaret, der bl.a. medførte en ændring af gradbetegnelserne for officererne. Det betød, at graderne officiant og felthåndværker blev ændret til fenrik. En ret så væsentlig ændring, da det betød at håndværkerne fremover ikke "kun" var håndværkere, de kunne også blive sat til at føre en styrke, fx en deling soldater, hvilket de unægteligt ikke var uddannet til."


Far regnede med at skulle tilbringe de 3 sidste måneder af kurset i Aarhus, men i stedet blev han sendt til Oksbøl som skytsmekaniker på nyt materiel - amerikanske 105 mm haubitzer. I Aarhus mødte han en veninde, Ellen, som han senere blev forlovet med.

Midt i januar 1952 blev far sendt tilbage til København til tjeneste hos F.k.F - Forsvarets krigsmateriel Forvaltning, Kigkurren 6-8. Han skulle begynde hos BHA - Beholdningsafdelingen. Efter at have boet forskellige steder, lejede far et værelse på Fuglebakkevej 65 på Frederiksberg. Her boede han frem til februar 1955.

Eftersyn af krigsmateriel, Kronborg 1952

BHA's opgave var at føre kontrol med al forsvarets materiel herunder våben, ammunition, udrustning, reservedele og så videre. BHA havde 70 medarbejdere, heraf kun 18 mænd! Far var felthåndværker (på prøve) og fik kontor sammen med nok en felthåndværker samt en sadelmager. De dannede et hold, som havde et særligt navn fra gammel tid: Generalfelttøjmestereftersyn. Holdet rejste rundt til Hærens forskellige regimenter på eftersyn, så far fik set mange nye egne af landet, fx Bornholm. På fotoet er far til materieleftersyn på Kronborg.

I februar 1952 udsendte Hæren en befaling, som betød, at far og andre felthåndværkere nu var fenrikker.

Påsken 1952 tilbragte far hos Ellen i Aarhus. Egentlig skulle han være rejst med sin gamle ven Tage Daggaard til Tages onkels gård ved Grindsted, men det ville Ellen ikke. Efter påske rejste far til materieleftersyn ved Garderhusarregimentet i Næstved. Netop ankommet i officersmessen hørte far i radioen, at der var sket en tog-ulykke ved Bramminge nær Vejle. 2 mennesker var omkommet - den ene var Tage. Det var et hårdt slag for far, som på godt 4 år havde mistet 3 medlemmer af sine nærmeste familie og nu også sin bedste ven, Tage. Far havde fx ingen søskende og følte sig meget ensom.

I sine erindringer skrev far: De 2 ugers sommerferie blev holdt sammen med Ellen i Aarhus. Selv om de rent faktisk boede i hver sin ende af landet, så var de sammen mindst en weekend hver måned. I de fleste tilfælde var det Kai, der rejste til Aarhus med skib (DFDS rute København-Aarhus)". Julen 1952 tilbragte far sammen med Ellen, men deres forhold knirkede, og midt i januar 1953 hævede far så forlovelsen.

Kontormiljø ved Beholdningsafdelingen, 1952

I fars fotoalbum er der mange herlige fotos fra BHA's kontorer - og af de ansatte. Bemærk fx den skønne telefon i forgrunden på fotoet her. Sådan et fint apparat havde mors egen mor, Inger, også! Pokkers, at vi ikke beholdt mormors telefon! Den var dog ikke så gammel, at det var en af dem med håndsving på...

I løbet af 1953 skiftede fars job karakter, så han mere skulle tage sig af montering og eftersyn af panserlåse, incl. defekte låse. Hæren havde mange ammunitionsdepoter på afsides egne, så far var ofte på farten.

Den første uge i marts skulle far til årlig kontrol for tuberkulose. Det foregik normalt på en mobil klinik, der var indrettet i en bus, som rejste rundt, men eftersom far selv rejste meget, missede han bussen. I stedet blev han sendt til militærhospitalet på Tagensvej. I venteværelset sad en 18-årig pige, Jeanne Engsig-Karup. Hun skulle til kontrol forud for sin ansættelse i forsvaret. D. 15. april blev hun præsenteret for ham på kontoret.

Efter den årlige julefrokost i BHA ønskede en del deltagere at fortsætte festen og valgte at gå ned til Cafe Langebro. Far skrev i sine erindringer: "Da de var ved at gå ind, var der en der sagde: "Engsig, det er ikke noget for dig!" Kai, der stod ved siden af, syntes det var en underlig bemærkning og hindrede, at hun blev skubbet væk, selvfølgelig skulle alle med. Kai fulgte Jeanne hjem den aften, der blev til flere aftener".

Jeanne og Kais forlovelse, 7. juli 1954

I sine erindringer skrev far: "Kai og Jeanne blev forlovet onsdag den 7/7 kl 7 minutter i halv syv (18.23) 1954. Tidspunktet var en pludselig indskydelse fra Jeanne, der kom i hu, hvor svært det kan være for mænd at huske mærkedage, hvis ikke noget særligt gør sig gældende. Julen tilbragte de sammen med Jeannes moder hos pastor Gunnar Rørdam Bonnevie i Hvedstrup præstegård."