Familien Madsen 1955-61
Jeanne og Kai blev gift d. 13. februar 1955. Vielsen i Garnisons Kirke blev foretaget af mors
bror Preben, pastor Engsig-Karup. Billedet er taget i stuen i mormors lejlighed, Vesterbrogade
62A. Læg mærke til ane-billederne på væggen bagved. Mor og far skygger faktisk for flere
af billederne, men man kan se Peter Reimer Hinnerup hænge oppe til højre bag far. Mor fik
senere flere af disse ane-fotos med og fik lavet et mindre ane-galleri. Man kan se, at det
er samme fotos som de, der findes på denne website, omend de kommer fra forskellig kilde.
Til venstre er det Elsebeth Engsig-Karup som brudepige fra mors side af familien, mens Søren
Heidemann var brudedreng fra fars side.
Klik på fotoet for at forstørre det
Et par uger inden Jeanne og Kai blev gift, flyttede de ind i Bringehusene 27.
Bringehusene bestod af en klynge 2 etagers rækkehuse med have. Rækkehusene lå lige
uden for Flyvestation Værløse ved søndre vagt. Gennem Hareskov-Værløse
Andelsboligforening havde de fået anvist rækkehuset. Bringehusene, som var opført
omkring 1953, lå i landsbyen Jonstrup og var tiltænkt personel fra flyvestationen.
Egentlig hørte Jonstrup til Lille Værløse
kommune, men postdistriktet var Jonstrup pr. 2750 Ballerup.
I sine erindringer skrev far: "Huslejen var 172 kr samt 65 kr i á conto varme pr.
måned. De boede i landlige omgivelser. Jonstrup var en lille landsby i Værløse
kommune. Fra deres vinduer kunne de se køerne græsse på marken på den anden side
af Bringevej. Der var bus 2 gange i timen til Ballerup og en gang til Værløse...
... Hver dag tog de bus og tog til Islands
Brygge, hvor Beholdningsafdelingen lå, en tur på ca 1½ time".
Man kan se stuevinduet samt havedøren under terrassens halvtag. På 1. salen
ses vinduerne ind til mors og fars soveværelse - til ventre - og dernæst er der
Vinduerne ind til hhv. Elisabeths værelse og mit værelse længst til højre.
På dette og det foregående foto er der familiebesøg - mors bror Thorkild og dennes
hustru, Ruth, var på besøg med deres (4) børn. Pigen på fotoet er Elsebeth. Gustav er
med på næste foto. Sussi mangler, til gengæld må det være Dikte, der
sidder i baljen på græsplænen på foregående foto - det passer med, at hun blev
født i 1955. Det sidste ægtepar på billedet ved jeg ikke, hvem er.
Her er et fint foto af Gustav. Gustav og Elsebeth har begge fortalt, at de oplevede
Bringehusene 27 som lidt af et fristed, hvor de kunne kommme og have det rart.
Elsebeth fortalte i 2010, at hun og Gustav kunne gå op et af børneværelserne på
1. sal og sidde og læse en stor stak Anders And-blade.
For mor og far må det have været skønt at flytte væk fra stenbroerne - hhv.
Vesterbro og Nørrebro - ud til marker og skov. Især for far må det have været
fantastisk, især fordi han fra 1947 til 1953 måtte flytte fra sted til sted og mange
gange kun rådede over et værelse. Nu slog han sig ned i Jonstrup med mor og
skabte en stabil base...
De fleste møbler var vist arv fra fars forældre, bl.a. bogskabet i baggrunden samt
stolene på fotoet. Stoleryggen i forgrunden hører til et spisestuebord med 6 stole - som
stadig er i daglig brug. Læg mærke til den briks, som mor står ved: Endnu havde de ikke en
rigtig sofa; de fik dog snart anskaffet een. Det lille bord på hjul var mors. Det
er egentligt et sybord, som stadig er i fin stand. Jeg har prøvet at gætte,
hvad skrumlet i forgrunden til højre var. Det ligner en mellemting mellem en jukeboks
og en oldnordisk dampradio, men jeg tror faktisk, at det er en elektrisk varmeovn.
Men inden for Hæren måtte ægtepar ikke være ansat i samme afdeling. Far blev derfor
forflyttet til Sjællandske Ingeniørregiment d. 25/4-1955. SIR lå på det tidspunkt i
Ryvangen, men flyttede i 1956 til Farum Kaserne. Hver dag cyklede han de 12 km fra
Jonstrup til Farum.
Mor skiftede også job og blev ansat hos Flyvematerielkommandoen (FMK), der lå kun
3 km fra Bringehusene. Desværre var det ikke sagen for mor, så da hun blev gravid
sidst i 1955, blev hun hjemmegående - faktisk sengeliggende for ikke at abortere -
og stoppede hos FMK med udgangen af januar 1956.
I deres sommerferier lånte (eller lejede) mor og far ind i mellem sommerhuset, GREJ,
som lå på Sjællands Odde. Grej var en forkortelse, og jeg kan ikke huske alle 4 navne, men
G'et stod for Gunnar. Far nævner i sine erindringer mors onkel, pastor Gustav
Rørdam Bonnevie, så jeg tror, at sommerhuset tilhørte familien Bonnevie.
Elisabeth blev født d. 2/7-1956, altså halvandet år efter indflytningen. Elisabeth blev
til Bette, og dette blev hendes navn i mange år - indtil hun en dag i 1990
besluttede at bruge sit oprindelige navn - hun var trods alt døbt Elisabeth.
Det var i samme måned, juli 1956, at mor og har købte et køleskab... ja, det vil
sige, det var ikke et køleskab, men en iskasse. Far skrev, at de købte det af
en genbo for 2 kr. Far skrev videre: "De fik nu en halv stang is hver morgen, som
blev lagt i kassen. Vandet fra den smeltede is løb gennem et hul i bunden og ned i
et vandfad, der blev tømt hver morgen og aften".
Mor var hjemmegående husmor en overgang og bl.a passede Elisabeth. Det betød
selvfølgelig, at økonomien var stram. Mor fortalte, at hun en overgang måtte
bære Elisabeth på indkøb, når det regnede, simpelthen fordi der ikke var råd
til at få repareret hullerne i Elisabeths sko!
Far blev udnævnt til overfenrik pr. 1. november 1957. Det betød en lønstigning,
hvilket hjalp så meget, at de året efter kunne anskaffe en telefon. Nummeret blev
97 16 27. Man skulle ikke dreje et område-nummer, hvis man ringede indenfor
Københavns 01-område. Men skulle man ringe til andre landsdele, måtte man
først dreje område-nummeret. Sjælland var 03-området osv. 02-området rundt om
København var godt nok planlagt, men der gik næsten 2 dekader, før det blev
nødvendigt at tage i brug.
Bringehusene lå i landsbyen Jonstrup nogle kilometer syd for Ballerup. På fotoet er
mor og Elisabeth på vej op ad Jonstrupvejs bakke. Man kan se den store hovedbygning
ved Flyvevåbnets Officerskole - det tidligere Jonstrup Seminarium. Man kan
også se målstolperne på officersskolens fodboldbane. Yderst til højre ses villaen,
Steensbo. På skorstenen på taget af officerskolens gymnastiksal havde et storkepar
bygget rede. Far fortalte, at parret var dukket op i halvtredserne.
Parret forsvandt, men hannen vendte tilbage en enkelt sæson, vistnok 1965.
Poul blev født d. 17/1-1959 og blev familiens barn nr. 2.
Familiens næste ønske var en bil. Både mor og far tog ekstra-arbejde for at få
råd. Om dette skrev far, at han "som hobbyarbejde ændrede tyske karabiner til
jagtrifler og dels fra foråret 1960 ved salg af Kai's 4 håndskydevåben, et
jagtgevær kal. 12 fabrikat Merkel (tysk), en 6,5 mm riffel (Otterup standard) til
banebrug på 200 m, en lille fiks automatisk riffel kal. .22 (fabrikat FN) samt en
spansk automatpistol kal. .22 (fabrikat STAR) til banebrug. Det var ikke let for Kai
at sige farvel til de 2 automatvåben. Han måtte dog indrømme, at våbnene ikke havde
været brugt siden han lærte Jeanne at kende og forresten var jagttegnet udløbet i
1952".
Om selve bilkøbet skrev far: "Så oprandt den store dag, lørdag d. 28/5-1960, hvor
de hentede vidunderet en lysgrå Renault 4 CV i København. Den var ikke stor, men
det var en rigtig bil. Prisen var små 12.000 kr. For at hjælpe på økonomien tog
Jeanne et week-end job i en bagerforretning... ...En søndag tog Kai Bette med til
Ballerup for at købe brød til kaffen. Da Bette så sin mor stå bag disken brast
hun i gråd!! Hun troede, at hendes moder aldrig mere kom hjem igen. Det tog lang
tid at berolige hende".
På fotoet ses vidunderet: En Renault 4 CV med registreringsnummer
KB 45.188 - K'et stod for Københavns Amt. Måske er det far, der på fotoet havde
gang i undervognsvask og derefter
har besluttet sig for at forevige vidunderet! Bemærk, at fordørene åbner "den
forkerte vej" - op mod vinden! Motoren lå placeret bagi!
Familien hjælper med til rengøring af Renault'en. Mor har gang i rengøringskluden.
Til venstre for vognen er det Elisabeth, og i midten er det Poul, der står på tæer.
Den lille pige længst til højre er Jette Kops-Jenssen, naboens yngste datter.
Familien Kops-Jenssen boede i nr. 28.
Der var mange unge familier i Bringehusene, og mor og far fandt nye bekendtskaber.
Et af dem var familien Larsen i nr. 6, og familien her havde 2 børn jævnaldrende med
Elisabeth og Poul. Mor fortalte, at hun en dag var kommet gående hen mod busstoppestedet,
hvor fru Larsen havde en meningsudveksling med sin søn, Henrik. Henrik vrælede og ville
ikke til tandlægen. Til sidst blev det for meget for fru Larsen, som i afmagt udbrød:
- Hvis du ikke tier stille, kommer du ikke med!
Henrik tav! En så grusom skæbne skulle nødigt overgå ham!
Mor, som overværede episoden, studsede og indskød:
- Jamen... knægten vil jo netop... IKKE med!
Fru Larsen tyssede på mor og trak sin søn op i bussen!
Sommerferien i 1960 blev et mareridt. Poul var sat i pleje hos mormor Inger, men da
far, mor og Elisabeth på andendagen nåede til Göteborg, var alt regn og mudder. Om
dette skrev far: "Efter dette mudderbad besluttede de at overnatte på motel 20
km fra Göteborg. Fjerde dagen tilbragte de i strålende sol i Trollhætten, men
skulle tilbage til motellet. Femte dagen blev vognen pakket og de kørte med Bengtfors
som mål, men ak, de kom til byen i silende regn og fandt, der var mere mudder på
den campingplads end i Göteborg. Grædefærdige vendte de vognen og kørte mod Vänern.
I et vejsving blev de presset ud i grøften af en modkørende bil. Jeanne og Kai var
havnet i en grøft med begge venstre hjul dog uden af vælte (der var venstrekørsel i
Sverige på det tidspunkt), men kunne ikke få vognen op ved egen hjælp. Nu kom 3
store landarbejdere. De bad grinende Kai sætte sig ind i vognen og starte. Herefter
løftede de vognen op på vejen igen og gik så. De ville ikke have noget som tak. De
efterlod sig 3 personer der var dybt imponerede og taknemlige".
På fotoet ses en af sluserne langs de svenske kanaler - det kunne være Trollhättan.
I december 1960 fik mor job hos Regnskabs teknisk Bureau på Vesterbrogade. Mor kunne
imidlertid ikke lide tonen i firmaet og fik i februar 1961 en halvdagsstilling på
motorkontoret ved Livgarden i Sandholmlejren. Transporten dertil var besværlig: 5
forskellige transportmidler, så far endte med at køre hende dertil, inden han så
kørte til Farum Kaserne. Det var mens mor var arbejdede i Sandholmlejren, at hun
havde Elisabeth og Poul med sig. Ved frokosttid blev ungerne lagt til at sove på
sæderne i en af de store lastvogne. Når ungerne vågnede op og begyndte at lege, skete
det, at de trykkede på båt-hornet, og så vidste mor inde på kontoret, at nu var ungerne
vågnet...! Ja, sjov historie, ikke? Jeg husker faktisk ikke historien i detaljer, og hvad
der er tilfældet og ikke tilfældet, men husker bare det overordnede.
På fotoet sidder mor, Elisabeth og Poul bænket om campingbordet i teltet. Til venstre
med termokanden (eller mælkeflaske) er det fætter Peter Engsig-Karup, som var med
os på turen. Sådan noget var mor god til: At give medlemmer fra andre dele af
familien mulighed for at komme med ud. Peter mindes vejret som frygteligt; alligevel
husker han det som en god ferie. Samme pålidelige kilde beretter også, at fru Madsen
i ferien var noget skrap og hersede med stakkels hr. Madsen!
Mor fik kørekort d. 3/7-1961. Året efter blev hun atter hjemmegående husmor, idet
hun dog vikarierede nogle måneder på motorkontoret.
Her er et skønt foto, hvor Lille Poul er rent på spanden! Frække fætter Peter var
uden pli, da han tog fotoet, men, som Peter bemærkede, Poul lod til fuldstændigt at
være helliget sin opgave uden at lade sig forstyrre!
Rev. 3 Jan 2021